Erhvervskonto bliver endelig en ret

Den 1. januar 2025 blev det endelig vedtaget at alle virksomheder har ret til en erhvervskonto, hvilket kan gå hen og blive en ret fantastisk ændring for SMV miljøet i Danmark, men som altid ligger djævlen i detaljen.
I denne post kan du læse mere den gode nyhed, men også om de detaljer der knytter sig til denne nyhed i form af krav & undtagelser.

Læs mere nedenfor

Kortere fra idé til handling. Med den nye lov kan iværksætter drømmene (forhåbentlig) tage fart uden unødvendigt bureaukrati.

Det har længe været kendt i iværksættermiljøet at det kan være endog meget svært at få en erhvervskonto i banken til sin nye virksomhed. Bankernes modvillighed siges at bunde i de øgede krav til kundekendskabs- og anti-hvidvaskningsprocedurer, som har gjort det dyrere for bankerne at igangsætte et kundeforhold, hvilket måske kan forklare at små nyopstartede virksomheder ikke har kunne få en konto.

Og med de mange krav, som ikke mindst bankerne skal efterleve, giver det fin mening at kundeforhold kan blive direkte urentable for bankerne og de dermed værger for sig, men omvendt kan vi heller ikke at have et land hvor iværksættere ikke kan starte op fordi de ikke kan få noget så basalt og nødvendigt som en bankkonti. Løsningen synes dog nu at være fundet i form af et netop vedtaget lovforslag der sikrer alle virksomheder adgang til en basal erhvervskonto ( Se vedtaget lovforslag her ).

Overordnet gælder det at:

  • Alle virksomheder har ret til en basal erhvervskonto

  • Retten gælder kun i følgende banker (Systemisk vigtige SIFI):

    • Danske Bank

    • Nordea

    • Jyske Bank

    • Sydbank

    • Spar Nord Bank

    • Arbejdernes Landsbank

  • Banken kan fortsat afvise at åbne en basal erhvervskonto, primært hvis:

    • den erhvervsdrivende eller foreningen ikke leverer de

      oplysninger, som instituttet stiller krav om for at gennemføre kundekendskabsproceduren efter kapitel 3 i

      hvidvaskloven

    • “instituttet (banken red.) i øvrigt har en viden om, en mistanke om

      eller en rimelig grund til at formode, at den erhvervs

      drivende eller ejere heraf, foreningen eller personer, der

      optræder på den erhvervsdrivendes eller foreningens

      vegne, har udført eller vil udføre transaktioner eller

      aktiviteter, som har medført eller vil medføre underretningspligt efter § 26, stk. 1, i hvidvaskloven.”

    • Derudover en række andre mindre undtagelser (Se kapitel 4A, § 13 - Her )


Får man alligevel afslag, er der nu også krav om at banken skal begrunde dette. Er du uenig i begrundelsen, skal du klage til det ankenævn der er anført i afslaget ( “Et afslag skal indeholde nærmere oplysninger om den erhvervsdrivendes eller foreningens mulighed for at påklage afgørelsen til et klagenævn, jf. § 13 f.” - Se mere her ).

Her afslutningsvist kan vi ikke vide hvor mange iværksættere der simpelthen har opgivet at komme videre når de ikke engang kan få en bankkonto, men dette bør i princippet være løst nu - og der er grund til at fejre!

Som vi også har beskrevet i ovenstående, er der fortsat en række undtagelser, men undtagelser, som hvis tolket korrekt er fair beskyttelsesmekanismer for bankerne til eksempelvis af afvise ved mistanke om økonomisk kriminalitet mv. Men bliver undtagelserne overfortolket og benyttet som et nyt værn til at opretholde status quo er vi lige vidt.

Det er med andre ord en spændende udvikling!

 
Forrige
Forrige

20.000 for et ApS ?

Næste
Næste

Danske satser ‘25